Rigtrup Holding

Jeg hedder Marianne Remmer Rigtrup – årgang 1960 – født i Vissing ved Hadsten, men opvokset i Randers.

Efter næsten 30 år på Sjælland er jeg vendt tilbage til mine rødder i den jyske muld. Da jeg brænder for turisme og oplevelser, nydelse i naturen og udvikling på landet, så vi kan bevare vores område med mangfoldighed for eftertiden, har jeg besluttet at åbne B/B Skovsdal på min mands fødehjem i Terp ved Ulstrup

Jeg bliver selvstændig i kompagniskab med min mand indenfor Entreprenør/kloak og udlejningsejendomme I Ulstrup og omegn. Vi besluttede også at åbne B/B Skovsdal på en smuk marguerit* rute med Teltplads, camper parkering og B/B i privatboligen. Alle børnene er flyttet hjemmefra, og vi har en hel afdeling tilovers, som er velegnet til gæster.

En niche jeg har drømt om i mange år, gør jeg også til virkelighed og tilbyder hjælp til indretning ude – få orden på haven og inde – få ryddet op i hjørnerne – et tilbud der kan dække både flytning fra større til mindre, salg og indretningshjælp. Ideen har jeg haft i mange år, men i de seneste år har der være en del TV livsstilprogrammer, der netop har handlet om indretning, oprydning mm., så nu er tiden og muligheden.

Næste år barsler jeg med en hytte på hjul – sigøjnervogn – med eget badeværelse og sove/køkkenrum og på sigt B/B i den gamle dyrlæge bolig i Ulstrup.

Et kommende projekt ide er, at invitere turisterne ind til mit eget spisebord og spise med og høre om deres liv og kultur og vise det bedste af vores liv. Jeg har læst kommunikation og formidling og min eksamens opgave havde titlen ”Meet the Danes in the country side”

Min fritid er flettet ind i mit arbejde, jeg er haveentusiast og kan næsten ikke få nok, hvor der er jord er det dyrket, jeg indretter også i haven og flytter rundt på planterne, bytte og giver væk.

Mountainbike cyklerne er med i autocamperen, vandrestøvler og vandrestok har vi med i kufferten.

Jeg elsker både at rydde op og give væk og så bagefter gå på opdagelse i genbrug og finde ting, andre har givet væk og så igen støtte et godt formål.

Jeg elsker at bage, sylte og lave mad, det er afslappende og et frirum, hvor der er plads til at tænke over alt og ingenting.

Jeg ser frem til de oplevelser mine arbejdsområder og projekter kan give og de glæder det giver at møde mennesker på vej ud på nye oplevelser.

Pessimisten klager over at rosen har torne.

Optimisten glæder sig over at tornene har roser.

tekst

RING NU +45 51 31 23 34

SE OGSÅ VORES ENTREPRENØR OG KLOAK AFDELING

WWW. TERPMASKINSTATION.DK

Navigation