Indretningshjælp – inde/ude

Sælge – stort til småt – single til tosomhed – alene – rydde op – inspiration – rådgivning –

  • Mangler du hjælp til et rum der ikke fungerer?
  • Skal du sælge?
  • Flytte sammen med kæresten?
  • Har du behov for mere plads uden at skulle flytte?
  • Er du blevet alene?
  • Har du bruge for at to hjem smelter sammen til et hjem i harmoni?
  • Har du svært ved at få arvestykkerne til at passe ind i dit hjem?
  • Har du brug for hjælp til af få en rød tråd i indretningen?
  • Er sommerhuset blevet til at overskudslager af møbler der ikke passede andre steder?
  • Har du brug for fornyelse og rådgivning ved køb af nye møbler?
  • Er du låst fast i din indretning?
  • En flot indretning er nødvendigvis ikke lig med dyre designer møbler.

Hvordan møblerne er præsenteret i rummet har stor betydning for indretningen.Der skal måske lidt ud og lidt nyt ind, men det handler om at kombinere arvestykker, moderne møbler, bytte og flytte rundt på møbler fra andre rum i huset, finde plads til sjove indslag og nostalgiske minder og måske loppefund til at give en personlig indretning, som du trives i hver dag.

Det frigiver positiv energi og overskud til at nyde livet.

Jeg tilbyder indretningshjælp til helt almindelig mennesker i forskellige faser i livet

To timer i dit hjem, hvor vi går rummene igennem og finder ud af hvordan rummene kan bruges bedst muligt ud fra dine ønsker, behov og situation. Jeg spørger både til budget og boligdrøm.

Jeg kommer med forslag til møbelplacering, farvevalg, forbedring og forandringer under besøget, og med din accept tager jeg gerne billeder til før og nu.

Når jeg er gået, kan du selv gøre møbleringen færdig.

Du modtager en mail med en opsummering af mine forslag og vurdering efter besøget.

Pris kr. 1495,- incl. moms med 30 km. Transport

Tillige hjælper jeg gerne med indkøb og rådgivning ved investering i nye møbler mm.

Pris kr. 595,- incl. moms med 30 km. Transport

Kvinden bag…

…… Jeg har ALTID indrettet, min mor mener mit gen er arvet fra min mormor’s søster.  Først var det mit Lundby dukkehus, som jeg stadigvæk har stående fremme.

I 70’erne bygger mine forældre hus, og da jeg er 11 år ,får jeg mit første værelse på 10 kvm. helt for mig selv og her vælger jeg sjove farver som lyserød, orange, gul,  blå og grøn.

Så overtager jeg min brors værelse i kælderen på 20 kvm.  og indretter med karrygul gulvtæppe, orange fløjlssafari stol, brun skibsbriks fløjlshynde og spejl med orange baggrund.

17 år gammel flytter jeg på kollegie værelse med mine arvestykkerne, bla. mine bedsteforældres gyngestol, gammel købmandsdisk, engelsk klapbord, afsyret knagerække og gammel afsyret seng.

Så går turen til Tyskland som au pair, hvor jeg bor på et værelse med overskudsmøbler fra et gammelt slot og familien selv har mixet indretningen med italienske lædermøbler.

I 80’erne flytter jeg til København med arvestykkerne og maler væggene rosa. Her stiftede jeg bekendtskab med IKEA, og køber nye møbler i sort læder og hvidt og rødt tilbehør, men stadigvæk mixet med arvestykkerne.

Så bliver jeg skilt og låner en venindes lejlighed midt i København på 5 sal uden elevator, og sporadisk møbleret og her køber jeg mit første dyre møbel – en Montana reol, og en storblomstret sofa fra ILVA. Sofaen er slidt op, men reolen har fulgt mig siden og har været brugt i et utal af kombinationer og i mange forskellige indretninger i næsten alle husets rum.

I 90’erne bliver det en gammel gård med min nye mand og 3 børn, her hersker kaos i farver og indretning med alle mulige farverester i lysegul, lysegrøn og lyslilla og her vælger jeg bondestil med almueblå og rød som gennemgående farver og gamle møbler og slagbænk og engelsk rosenhave.

I 2008 bliver jeg udlært møbelsælger og har siden arbejdet i GUDE og IKEA, og sikken et slaraffenland, her fik jeg jo alle muligheder for at muntre mig med indretning i alle afskygninger.

Så flytter jeg tilbage til mine rødder i den jyske muld, og flytter ind i en villa, og nu er møblerne i eg og sort lædersofaer og Stressless stole og stadigvæk mixet med arvestykkerne. 

Da børnene flyttede er værelserne sat i stand til B/B med bl.a et værelse indrettet med møbler fra mit gamle ungpigeværelse i afsyret stil.

Vi har bygget garagen om til orangeri og indrettet til afslapning og multirum til B/B gæster der vil klare sig selv og lave mad og nyde haven. Her består hylder mm. af inventar fra et gammelt menighedshus bygget om til borde og hylder.

Vi har et ”drivehus” på 12 m og et mindre klematis og tomatdrivhus i køkkenhaven. Mit seneste projekt er at indrette en gl. personalevogn til sommerovernatningssted med brænde ovn mm. toilet og 2 køjesenge og the køkken i super romantisk stil

Nu har vi købt den gamle dyrlæge bolig Ulstrup som mulig aftægtsbolig, men vil her og nu vil jeg indrette B/B med en kant af lusksus, med spa, superlækkert badeværelse i sidst nye sanitet og himmelseng med spa i soveværelset ud mod terrassen, 3 skønne rum holdt i karrygul, grå sort og dueblå med Krøyers ”Hip hip hurra” spændt op på et stort lærred på det ene værelse. Her skal være et stort skrivebord i hvert rum til forretningsmanden, men som også kan bruges, hvis en stor familie lejer huset.

Mine Indretningstips:

  • Jeg elsker at finde det rette sted til dine ting, det er mange gange små ting, der skal til for at det hele fungerer bedre og binder rummene sammen
  • Du behøver ikke altid at købe sy seng eller sofa, det kan sommetider gøre det med nye puder og en ny placering i rummet
  • Jeg er tilhænger af multi-funktioner på alle måder, så tingene kan bruges i flere sammenhænge og på flere måder

tekst

RING NU +45 51 31 23 34

SE OGSÅ VORES ENTREPRENØR OG KLOAK AFDELING

WWW. TERPMASKINSTATION.DK

Navigation